Sønderborg Sydstrand ligger mindre end 200 meter fra campingpladsen, en rigtig lækker strand hvor der er meget børnevenlige badeforhold, der er også gode muligheder for at surfe og sejle.
Er du til shopping, så er der kun 5-10 min.gang til selve Sønderborg centrum.
Her er også masser af restauranter og små hyggelige fortovscafeer. Ved den gamle havn kan du sidde ved en af cafeerne og nyde et godt glas øl eller rødvin.
På øen Als er der masser af muligheder for udflugter, naturoplevelser og ikke mindst et væld af cykelture/cykelruter.
På pladsen er der moderne faciliteter med plads til 800 personer.
Der findes en butik på campingpladsen, hvor du bl.a kan købe morgenbrød, kolonialvarer, is, slik, vand, øl og vin samt mange andre varer.
Der er topmoderne toiletfaciliteter med familiebade, handicaptoilet og bad, samt børnebaderum.